SALMEDANS • City • Sydhavn • Vesterbro

SKRIV TIL OS!

14 + 2 =

PERNILLE TJØRNEMARK

PERNILLE TJØRNEMARK

Musikpædagog

OM PERNILLE

Pernille er uddannet fra Det kgl. danske Musikkonservatorium i 2013, med musikpædagogik og sang som hovedfag, og er ansat som musikpædagog i Vor Frue-Vesterbro Provsti. Inden sine studier underviste Pernille på privat- og folkeskoler, og har siden 2008 undervist i forskellige kirker i babysalmesang, musik for 1-5 årige, spirekor og voksenkor. Desuden underviser hun i solosang og stemmetræning.
SANDRA SKOV FALLESEN

SANDRA SKOV FALLESEN

Musikpædagog

OM SANDRA

Sandra er uddannet fra Det kgl. danske Musikkonservatorium i 2011, med accordeon og pædagogik som hovedfag, og er ansat som musikpædagog i Vor Frue-Vesterbro Provsti. Hun har mange års undervisningserfaring, og har blandt andet arbejdet med babysalmesang i Mariakirken på Vesterbro siden 2008. Sandra har de seneste år arbejdet med formidling af klassisk musik til børn med Fabelkompagniet, et lille turnéteater, hvor hun sammen med en saxofonist og en skuespiller har spillet forestillinger i hele landet.
ANNE-METTE RIIS

ANNE-METTE RIIS

Musikpædagog

OM ANNE-METTE

Anne-Mette har gennem hele livet været forankret og engageret i forbindelsen mellem musikpædagogik og kirkeligt arbejde. Hun er uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium og har gennem 20 år undervist i musikpædagogik på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Med udgangspunkt i babymusikkens koncept udviklede Anne-Mette babysalmesangen og igangsatte herefter babyhold i et stort antal kirker og har selv haft hold siden. Siden 2005 har hun afholdt kurser i at lede ”babysalmesang”, ”salmer og leg”, ”salmer i dans og bevægelse”, samt ”salmer i nærvær” med demensramte. Desuden holder hun foredrag om blandt andet musikkens betydning for barnets udvikling i Danmark og Sverige.